Biblioteket er også for ordblinde

Uge 40 er den nationale ordblindeuge, og det markerer Randers Bibliotek med en temadag den 4. oktober.
Randers Bibliotek arbejder at gøre deres tilbud mere tilgængelige for de brugere, der er ordblinde og har læsevanskeligheder. Dette arbejde kulminerer fredag i ordblindeugen med en spændende og alsidig temadag, som afholdes i samarbejde med Netværkslokomotivet.
Den første del af dagen er forbeholdt ordblinde skoleelever, men fra 15-18 er arrangementet åbent for alle interesserede.
Her kan du blandt andet møde Sanne og Andreas, der begge er ordblinde og står bag podcasten “Jeg er ordblind”. Du kan møde lokale organisationer, der har tilbud til ordblinde, og høre Christian Bock fortælle sin personlige historie om at leve med ordblindhed.
Tilmelding på www.randersbib.dk

Kommentarer