Børn prøver kræfter som håndværkere i efterårsferien

Gennemsnitsalderen på Håndværksmuseet bliver sænket med et halvt århundrede, når masser af børn er håndværkere for en dag i efterårsferien på museet.
De pensionerede og nu frivillige håndværkere på Håndværksmuseet er alle i 70’erne eller 80’erne og har masser af viden og erfaring, som de elsker at dele ud af.
Disse to dage kan børnene forsøge sig om håndværkere og blandt andet lave en fuglefoderkrog, flotte hårspænder eller måske en lastbil i træ.
Bliv håndværker for en dag i efterårsferien tirsdag den 15. oktober og torsdag den 17. oktober 2019, kl. 12 – 16 på Museum Østjylland – Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16 i Randers.
Gratis
Arrangementet er en del af BørneKultur Ugen.

Kommentarer