112 og retsvæsen

Brand på altan fik fat i gasflaske

Arkivfoto

En patrulje kørte onsdag kl. 02.40 til anmeldelse om brand i en lejlighed på Vognmandsgade i Randers.
En 32-årig mand som boede i lejligheden med sine forældre, spillede computer, da han opdagede åben ild i bænk og hynder på altanen. Han vækkede hurtigt sine forældre og slog alarm via 112.
Sammen med forældrene prøvede den 32-årige at slukke branden, men ilden havde fået godt fat og det lykkedes dem ikke. Mens de tre forsøgte at banke på hos de tilstødende lejligheder for at få naboerne ud, fik ilden fat i en mindre gasflaske, der stod på altanen, hvorved den eksploderede.
Da patruljen ankom til stedet evakuerede de lejligheden, mens brandvæsnet fik branden under kontrol. Den 32-årige forklarede selv, at branden muligvis kunne skyldes gløder fra en cigaret.

Kommentarer