Kultur og events

Design og Fashion i Sporbyen var et tilløbsstykke

Se billedserie Mere end 2.000 besøgende havde søndag fundet vej til Design og Fashion messen i Sporbyen Scandia. Fotoserie: Jan Szwed.

Arrangørerne bag søndagens Design og Fashion messe i Sporbyen Scandia havde svært ved at få armene ned, efter en hektisk dag med over 2.000 besøgende ved de i alt 65 boder og stande i den flotte Torvehal.
Allerede klokken lidt over 11 var der godt 1000 gæster ind i hallen, og dagen igennem strømmede der nye besøgende til, så parkeringsarealerne på et tidspunkt var lidt kaotiske.
Initiativet til den nye messe kommer fra Dorte Ramussen, som tdligere har stået bag “Shoppe & Modemekka” i Randers. Hendes hold består af Benny Ray, manden bag SCI-FI-CON, Majken Hansen, loppe- og retroentusiast og indehaver af Sisters Retro, og Diana Vistoft, der også har været en stor del af “Shoppe & Modemekka.”
– Vi kunne have solgt 100 stande, men lagde et maksimum på 65 stande, så der ville være god plads hos hver for de besøgende, siger Diana Vistoft.
Noget tyder på, at Sporbyens Torvehal med med sin rå look og størrelse har den ”WAU” effekt, der skal til for at tiltrække publikum til arrangementer, og holdet bag Design og Fashion messen bebuder allerede, at de vender tilbage i februar eller marts med et nyt initiativ i Torvehallen.
Se billedserie af vores fotograf Jan Szwed.

Her ses holdet bag Design og Fashion messen Dorte Rasmussen, Majken Hansen, Benny Ray og Diana Vistoft.

Kommentarer