Donation fra Sparekassen Kronjylland til den lokale købmand
Prisen, som er givet som en donation fra Sparekassen Kronjylland, overrakte Claus til Niels Toft, der er repræsentant for støtteforeningen.
Claus Edelgaard fortæller, at han glæder sig over, at han og resten af byen med donationen kommer til at bidrage til det lokale handelsliv via en helt konkret og længe ønsket forbedring ved købmanden i Asferg:
– I Asferg er borgerne meget trofaste overfor den lokale købmand, hvor flertallet i byen handler deres dagligvarer. Det er vigtigt, at kunderne kan komme ind i Min Købmand via indgangsdøren og ikke mindst ud igen med deres fyldte indkøbsvogne- og poser. Døren har desværre drillet lidt i et stykke tid, og prisens 5.000 kroner kommer derfor til at gå til etablering af en ny indgangsdør i butikken. Det kommer mange til gavn både nu og i mange år fremover, vurderer Niels Toft.
Byens borgere og Sparekassen Kronjylland er klar til at finde Årets Asfergborger 2019. Det er allerede nu muligt at indstille kandidater, som har gjort en lokal indsats i Asferg. Kandidater kan indstilles via www.sparkron.dk/asfergborger eller med den postomdelte flyer til og med 30. august 2019.
Foto: Claus Edelgaard Nielsen (t.v.) overrækker gavebeviset til Niels Toft (t.h.) foran indgangsdøren hos Min Købmand i Asferg. Døren bliver snart skiftet til en ny.
Kommentarer