Dukke hængt op foran Føtex Randers
Østjyllands Politi fik søndag flere anmeldelser fra borgere, der havde set en dukke i menneskestørrelse, der hang i en løkke fra Føtex på Dytmærsken i Randers.
Dukken var iklædt tøj og havde et skilt om halsen med et politisk budskab på. Politiet beslaglagde dukken og er nu i gang med at efterforske, om ophængningen af dukken og budskabet kan være en overtrædelse af straffeloven.
I weekenden blev en bænk ved Ceres Park i Aarhus udsat for hærværk. Bænken var farvet i regnbuefarver som et symbol på mangfoldighed, men gerningsmændene havde malet farverne over.
Østjyllands Politi er bekendt med, at en gruppe offentligt har berettet, at de er bekendte med, hvem gerningsmændene er i begge tilfælde, og det indgår selvfølgelig i efterforskningen.
Kommentarer