Kultur og events

Ekstrakoncert med Fifi Dong i Pakhuset 9. november

Det er lykkedes Pakhuset, at få booket en ekstrakoncert med Fifi Dong den 9. november.

Billetterne til Fifi Dong den 8. november i Pakhuset blev revet væk, men fortvivl ikke, det er lykkedes Pakhuset at få sat en ekstra koncert på programmet. Det sker lørdag den 9. november.
Gasolin-kopibandet Fifi Dong behøver vist ikke nærmere præsentation. Bedre findes simpelthen ikke!
Pakhuset opfordrer fans til af komme og skråle med, på alle de kendte numre som Rabalder Stræde, Kvinde Min, Strengeleg, Hvis din far gi’r dig lov, Sirene sang – ja, listen er uendelig.
Der er langt op til en både fed og nostalgisk aften i selskab med glade mennesker.
Pakhuset oplyser at prisen er 349,- inkl. velkomstdrink, fiskebuffet, buffet med varme retter, dessert og natmad – og selvfølgelig koncert med Fifi Dong.
Hvis man vil have eget  bord skal man bestille mindst 6 billetter.
Se mere og køb billetter på www.pakhuset.net – eller 86 41 54 58

Kommentarer