Debat og politik

Elever skal trygt kunne gå i skole – også selv om ens forælder er politiker!

Af Flemming Østergaard
Elever skal trygt kunne gå i skole – også selv om ens forælder er politiker!
I den forgangne uge har der været megen debat om et læserbrev som Frank Nørgaard (FN) fra DF har offentliggjort. I læserbrevet oplyser FN bla, om en hårrejsende behandling fra en lærer som et hans børn har været udsat for i folkeslolen. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder.
Men hvis det er rigtigt, at en lærer har bedt en elev om at stå på mål for en forældres holdning om politiske spørgsmål og eleven er blevet udstillet,så er det fuldstændig og aldeles uaceptabelt. Det er så upædagogisk som noget kan være. Jeg håber virkelig der må være nogle “formidlende” omstændigheder.
Derfor bakker jeg også op om, at byrådsmedlemmet Bjarne Overmark tager sagen op i byrådet men KUN som et lukket punkt. En sådan sag kan byrådet ikke sidde overhørig. Jeg håber virkelig at ingen elever i folkeskolen i Randers skal frygte for at skulle risikere, at skulle stå på mål for en forældres politiske holdninger. INGEN ELEVER SKAL UDSÆTTES FOR DETTE. INGEN!
Hvor er forøvrigt Danmarks Lærerforening henne her i Randers om sådan et spørgsmål?
Mig bekendt har der ikke været stillingtagen fra foreningens og er det rigtigt så er det ganske enkelt sølle. Må vi høre foreningens mening?
Flemming Østergaard, Pilevænget 14, 8990 Fårup

Kommentarer