Et initiativ med 10 år på bagen!
Af Hans Henrik Heibøll
Nu må det være på tide med lidt positivt fra fokeskoleverdenen. Det er tiltrængt.
Fodboldlinien har lige vundet danskernes idrætspris på 100.000 kr! Det har de bl.a fordi at de er lykkedes med at få børn fra 6-9 kl til at møde til træning kl 6.15 om morgenen eller om eftermiddagen.
Derudover har eleverne fra 9.kl lige gennemgået en juniorlederuddannelse, hvor de bl.a lærer hvordan man starter en fodboldklub op. Den ene af mine sønner (9.kl) har været med siden 7.kl og har været utrolig glad for det. Det giver lige et boost om morgenen at komme ud og løbe lidt.
Det nyeste tiltag i år er at 17 elever(inkl min egen søn) lige er påbegyndt en træneruddannelse under DBU, der giver dem mulighed for at træne de små ude i klubberne, når de er færdige. Der bliver altså mulighed for at rekruttere nye frivillige trænere. Det håber jeg klubberne tager imod med kyshånd.
Efter en stille start for 10 år siden er man nu ved at få de sidste skoler med, således at samtlige skoler forhåbentlig er repræsenteret i det næste skoleår. Man er endda begyndt at kigge på hvad de gør i Randers ude i det store udland. Så det er bare med udnytte det 100 %. Vi trænger til at Randers også bliver kendt for alt det positive der faktisk også foregår i byen.
Kommentarer