112 og retsvæsen

Færdsels forseelser

Arkivfoto

Mandag kl. 09.47 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Østervangsvej i Randers C.
Mandag kl. 12.24 blev en 37-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Hvidemøllevej i Randers C. Da det var tredje gang inden for kort tid, at den 37-årig blev taget i at køre bil, på trods af at han er frakendt førerretten, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
Mandag kl. 12.58 skete der et færdselsuheld på Grenåvej/Tronholmen i Randers SØ. En 39-årig kvindelig bilist holdt for rødt lys som nr. 2 i rækken. Da lyset skiftede til grønt begyndte bilen foran at køre, men gik så i stå, hvorefter den 39-årige kvinde bremsede op og blev påkørt bagfra af en anden bil, der blev ført af en 21-årig mand. Der skete materiel skade ved uheldet, og den 39-årige kvinde slog sit knæ i forbindelse med sammenstødet.
Mandag kl. 20.15 blev en 37-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Kristrupvej i Randers SØ.

Kommentarer