112 og retsvæsen

Færdselsuheld

Arkivfoto

Der har i det forgangne døgn, været flere færdselsuheld i Randers.
Søndag kl. 13.33 skete der et færdselsuheld på den nordjyske motorvej ved Randers SØ. En 38-årig mandlig bilist kom kørende på motorvejen i nordgående retning, da han af pt. ukendte årsager mistede kontrollen over bilen, der snurrede rundt og påkørte autoværnet i højre side. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Søndag kl. 14.00 skete der et færdselsuheld på den nordjyske motorvej ved Randers SV. En 47-årig mandlig bilist kom kørende ad motorvejen i nordgående retning, da han af pt. ukendte årsager mistede kontrollen over bilen, som snurrede rundt og påkørte et vejskilt. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Mandag morgen kl. 05.59 skete der et færdselsuheld på Grenåvej i Randers SØ. I forbindelse med en sammenfletning blev en 46-årig kvindelig bilist påkørt af en bil, der blev ført af en 56-årig mand. Ved sammenstødet fløj der nogle løsdele fra den 56-åriges bil over på en bil, ført af en 52-årig kvinde, der kom kørende i modsatte retning. Der skete umiddelbart kun materiel skade ved uheldet, men den 46-årige kvinde blev kørt til rutinetjek på skadestuen.

Kommentarer