112 og retsvæsen

Flere færdselsuheld i Randers

Arkivfoto

Der skete tirsdag indtil flere færdselsuheld i Randers.
Tirsdag kl. 9.45 skete der et færdselsuheld på Dronningborg Boulevard i Randers NØ. En 73-årig mandlig bilist kørte ind i en bil ført af en 32-årig kvinde. Den 73-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet, da uheldet formentligt skyldtes, at han havde fået et ildebefindende.
Tirsdag kl. 14.13 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i nordgående retning ved Randers SV. En 47-årig mandlig lastbilchauffør ramte ind i en bil ført af en 54-årig kvinde. Kvindens bil blev skubbet ud foran en anden bil med en 41-årig mand bag rattet, som ikke kunne nå at bremse. Den 54-årige kvinde blev efterfølgende kørt til skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Tirsdag kl. 14.49 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Bofferhøjen i Randers NV. En 28-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 76-årig kvinden. Kvinden blev efterfølgende kørt til skadestuen, da hun havde smerter. Hun kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade. Den 28-årige mand blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.

Kommentarer