Folkeskolen er ikke en politisk kampplads
Af Frederik Glerup Christensen, tidligere spidskandidat for Alternativet Randers
I op til flere Facebook-opslag og interviews har flere ledende DF’ere (herunder formanden for lokalforeningen samt et byrådsmedlem) udstillet folkeskolen i Randers kommune.
Omdrejningspunktet og startskudet for sagen er en situation fra Nørrevangsskolen, hvor man i folkeskolens religionsundervisning er blevet præsenteret for muslimsk bedetøj.
I folkeskolens undervisningsbeskrivelse fremgår det ellers klart, at eleverne skal undervises og introduceres til verdens religionerne – herunder islam. Derfor virker DF i Randers Kommunes kritik ikke bare malplaceret, men som en ærgerlig udstilling af en ikke-sag.
Den 17. februar 2020 udvider Dansk Folkepartis tropper aktionen og udstiller nu en navngiven ansat på Rismølleskolen, til spot og spe for alle deres følgere – og udstillingen får dybt personlige kommentarer med på vejen.
Denne dybt krænkende skadelige fra Dansk Folkepartis øverste personer er så dybt usmagelig og direkte hæmmende for tilliden mellem politikere og de offentlige ansatte. For der skal ikke sidde en eller anden forsmået formand for en lokalforening og udstille offentligt ansatte på deres offentlige facebookprofiler – en udstilling, der kan få dybt personlige konsekvenser. Hvis (og kun hvis!) en person i et offentlig hverv bryder med sine forpligtigelser eller beføjelser, så er ser instanser der træder ind. De instanser hedder ikke Nicolai Estrup eller Frank Nørgaard – og gud ske tak og lov for det!
Folkeskolerne i Randers Kommune skal ikke gøres en en politisk smædeplads, en politiseret krigszone, hvor elever og lærere kan forvente at blive hængt ud offentligt af byrådspolitikere og deres lokalformænd på sociale medier.
Det er skadende, det er usmagelig og det skal stoppe – nu!
Kommentarer