Kultur og events

Foredrag om monumental skibssætning ved Gudenåen

Randersegnens Amatørarkæologer har inviteret arkæolog Mogens Høegsberg fra Moesgård Museum til at fortælle om fundet af skibssætningen Høj Stene.
Foredraget afholdes torsdag 8. oktober kl. 19.
Skibssætningen, der kendes fra diverse skriftlige kilder, blev endelig sløjfet i anden del af 1800-tallet, og tidligere forsøg på at lokalisere den er slået fejl. Skibssætningen har været næsten 90 meter lang og 13 meter bred, og er således den næststørste skibssætning i Skandinavien kun overgået af Jelling.
Størrelsen på skibssætningen og de fund af guld og bronze, der blev gjort under de arkæologiske undersøgelser, viser, at skibssætningen ved Gudenåen er opført af den absolutte elite i tiden omkring år 600.
Foredraget, der afholdes i samarbejde med Randers Folkeuniversitet, foregår i salen på Thors Bakke Ældrecenter, Møllegade 4, Randers. Tilmelding nødvendig til Randersegnens Amatørarkæologer. Oplysninger om tilmelding kan findes på Randers Folkeuniversitets hjemmeside, eller man kan rette henvendelse til Randersegnens Amatørarkæologer. Tilmelding senest 27. september.

Kommentarer