Forfatter og filminstruktør Jørgen Leth er død mandag aften i en alder af 88 år. Det meddeler familien, oplyser Gyldendal til Ritzau.

Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, konstaterer i et skriftligt citat, at “stemmen er blevet tavs”.

– Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lyder det.

Pasternak skriver videre, at Jørgen Leth skrev “med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv”.

Journalist og Toru de France kommentator Dennis Ritter skriver:

Han brugte sine øjne. Som hans far havde opfordret ham til.

”Brug dine øjne, søn”, sagde faderen, da Jørgen Leth som ung gymnasieelev begyndte at rejse på tomlen ud i Europa, nysgerrig og eventyrlysten på livet.

Han brugte dem. Til det sidste. Og så brugte han sin pen, sin mund og sit intellekt til at beskrive, hvad han så.

Nu er de øjne lukket for sidste gang.

At skrive hans mindeord er ikke en nem opgave for mig. Dels fordi jeg var så heldig og så privilegeret at kende ham privat og arbejde sammen med ham i en årrække. Men i særlig grad, fordi han er så svær at beskrive, at ramme ind. Hvordan skriver man fyldestgørende om en mand, der har bedrevet så meget, spændt over så meget og betydet så meget for så mange?

Det kan man ikke. Man må vælge ud og vælge fra.

Det gode er, at Jørgen på sin vis har skrevet sine mindeord selv. For i en verden, der på mange måder brænder, forandrer sig og forgår, så vil Jørgen Leths utroligt mange værker bestå. Hans film, hans digte og hans bøger – det hele skrevet og fortalt med et enormt litterært talent. Ikke højtravende, ikke pralende. Men enkelt, præcist og elegant.