Forsvaret har fredag indgået aftale om køb af 115 svenske infanterikampkøretøjer af modellen CV90. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Det er et stort skridt mod at opgradere Hærens 1. Brigade, hvilket er et af Natos vigtigste krav til Danmark.

– Infanterikampkøretøjerne styrker hærens kampkraft markant og er afgørende for det fortsatte arbejde med at opbygge brigaden, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Prisen er ti milliarder kroner ifølge TV 2, og der afsættes yderligere to milliarder kroner til indfasning med Forsvarets radioer og kommunikationssystem. Sverige har indgået en kontrakt med våbenfabrikken Hägglunds om køb af kampkøretøjerne til Sverige og Ukraine. I kontrakten indgik en mulighed for yderligere produktion til Danmark, som svenskerne lader os bruge.

Dermed kommer Danmark samlet til at råde over samlet 159 køretøjer. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) hylder et “exceptionelt godt samarbejde”. Infanterikampkøretøjet er en essentiel del af den tunge brigade, som Danmark er ved at opbygge.

– Med de 44 eksisterende køretøjer, så vil vi råde over i alt 159 køretøjer, hvilket giver os væsentlig tyngde – også i internationalt perspektiv, siger chef for Hæren, generalmajor Peter Boysen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere fået fremvist køretøjet under besøg på en våbenfabrik i Sverige, som Danmark også har underskrevet en hensigtserklæring om et tættere samarbejde med.

Det sker efter Sveriges medlemskab af den transatlantiske forsvarsalliance Nato, som kom på plads, efter at Rusland gik ind i Ukraine, og Vesten rykkede sammen.

Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ventes køretøjerne leveret fra 2027 til 2030. Det beskrives som en rekordhurtig leverance grundet svensk velvilje. Det er dog to år langsommere end regeringens mål i en delaftale fra april 2024. Med købet tager Forsvaret et stort skridt i retning af at gøre Hærens 1. Brigade til en tung brigade, som er et Nato-krav.

Udrustningen af 1. Brigade er et centralt krav fra Nato, som Danmark gentagne gange har fået kritik for langt fra at leve op til.

På grund af Ukraine-krigen, og fordi Europa i højere grad skal klare sig uden støtte fra USA, er en styrkelse af Forsvaret kommet højt på den politiske dagsorden. Brigaden skal bruges til Nato-operationer i for eksempel de baltiske lande.

Når brigaden om en del år er fuldt udbygget, skal den kunne klare sig uden hjælp fra allierede. Det vil sige med egen logistik og forsyninger, antiluftskyts og masser af pansrede køretøjer.

Der mangler dog en række ting herunder ammunition, tunge våben og soldater.

/ritzau/