112 og retsvæsen

Grundlovsforhør i Randers

Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstiller ved Retten i Randers kl. 11.00 en 37-årig mand i grundlovsforhør.
Den 37-årige sigtes for salg af narkotika efter at være blevet anholdt i Randers onsdag eftermiddag.
En patrulje lagde mærke til manden, da han gik på Hobrovej og virkede meget nervøs og kiggede sig over skulderen. Betjentene henvendte sig til manden, der virkede tiltagende nervøs ved betjentenes tilstedeværelse. Han blev skønnet narkopåvirket, rystede, svedte voldsomt, talte usammenhængende og havde flakkende øjne.
Da betjenten spurgte, indrømmede den 37-årige selv, at han havde taget noget amfetamin, men nægtede at have yderligere stoffer på sig. Ved visitering fandt betjentene dog en plasticbøtte med amfetamin samt flere ubrugte salgsposer i den 37-åriges taske.

Kommentarer