112 og retsvæsen

Grundlovsforhør i Randers

Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 26-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han sigtes for under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af et skydevåben, som politiet fandt på en adresse på Djursland i sidste måned. Den 26-årige blev anholdt til sagen tirsdag morgen.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere i sagen.

Kommentarer