Effekten ved at afskaffe store bededag er langt mindre end det, regeringen tidligere har bebudet. Et hidtil hemmeligholdt notat viser en markant lavere effekt, og det kan blive problematisk for regeringen.

Regeringen har igen og igen forsøgt at forklare danskerne, at en afskaffelse af store bededag vil øge beskæftigelsen med 8.500 personer. Men nu viser et hidtil hemmeligholdt notat fra Finansministeriet, at effekten forventes langt lavere. Enhedslisten kalder finansministeren i samråd.

Det handler om at stigning i arbejdsudbuddet ved at sløjfe store bededag bliver langt mindre end Regeringen hidtil har påstået.

I den igangværende debat har regeringen forklaret, at det er beregninger fra 2012, der ligger til grund, når den påstår, at danskernes samlede arbejdstid på bundlinjen vil stige med 75 pct. af det fulde potentiale – svarende til 8.500 fuldtidspersoner.

I notatet gør Finansministeriet forskel på, hvor stor effekten på arbejdsudbuddet vil være – afhængigt af hvilken helligdag der afskaffes.

En afskaffelse af skærtorsdag eller langfredag vil have større gennemslagskraft end at fjerne store bededag.

Samtidig vurderer man, »at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag på den årlige præsterede arbejdstid på ca. 60 pct. af det fulde potentiale«, står der i notatet.

Notatet »er med til at illustrere det tynde grundlag, som Finansministeriets beregning bygger på«, lyder det fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos. Han anklager samtidig regeringen for spin.

– Finansministeriet er ikke en privat organisation, der kan spinne offentligheden, som det har lyst til. Det har et ansvar for at informere offentligheden på en retvisende og fyldestgørende måde. Det har det ikke levet op til i denne sag. Det er dybt problematisk, og Finansministeriet er desværre i gang med at rokke ved sin høje troværdighed. Det er rigtig ærgerligt, siger han.