112 og retsvæsen

Hidsig tyv på spil i flere butikker

Arkivfoto

En 59-årig kvinde nåede tirsdag at stjæle varer fra flere forskellige butikker i Randers C, inden hun kl. 14.21 blev fanget af en vagt i Matas, hvor hun forsøgte at stikke af med varer, hun havde proppet i tasken.
Politiet blev tilkaldt, og da de kiggede nærmere i kvindens taske, lå der stjålne varer fra tre andre butikker i Randers. Den 59-årige var særdeles utilfreds med, at betjentene ville sigte og anholde hende, og hun råbte flere gange skældsord af patruljen. Derfor fik hun ud over sigtelserne for butikstyverierne også en sigtelse for at fornærme politiet.

Kommentarer