112 og retsvæsen

Høj musik og hærværk i Havndal

Søndag aften holdt en gruppe unge fest på Vesterbro i Havndal i sådan en grad, at en af naboerne flere gange havde bedt de unge om at skrue ned for musikken, uden at det havde haft nogen effekt.
Ifølge den 50-årige nabo var flere af de unge også kommet over på hans grund, og ved 23-tiden ringede han efter politiet.
Den 50-årige nabo har forklaret til politiet, at der opstod noget uoverensstemmelse mellem ham og gruppen af unge, da han bad dem om at forlade hans grund. Begge parter var meget ophidsede, og der opstod noget tumult, hvorefter den 50-årige gik ind i sit hus og låste døren.
Fra sit vindue kunne han se, at en dreng samlede en håndfuld sten op og kastede dem mod hans hoveddør, hvilket gav to stenslag i døren, idet ruden punkterede. Da drengen efterfølgende løb hen for at ville sparke på døren, åbnede den 50-årige døren, og drenge gik tilbage til gaden, hvorefter politiet ankom.
Betjentene fik kontakt til den 16-årige dreng, der erkendte at have kastet med sten mod døren, og han blev sigtet for hærværk.

Kommentarer