Kultur og events

Hvem var Karin Michaëlis?

Hør Inger Kaad fortælle om en af danmarks mest betydningsfulde forfattere - Karin Michaëlis fra Randers

Karin Michälis har solgt millioner af bøger og var en verdensdame, alligevel er hun stort set glemt i sit hjemland og sin hjemby Randers.
Det vil Inger Nygaard Kaad gerne lave om på via sit foredrag 23. september kl. 16.00 på Randers Bibliotek.
I begyndelsen af det 20 århundrede var Karin Michäelis en af de mest populære forfattere i Europa. Flere af hendes bøger blev filmatiseret i Hollywood. Hun var venner med de største kendisser i verden. Hun hjalp flygtninge ud fra Nazi-Tyskland, Og nogen siger hun var inspirationen til bøgerne om Pippi Langstrømpe. Alligevel er hun stort set gået i glemslen.
I efteråret 2019 er Karin Michäelis én af de seks udvalgte forfattere til DR’s prisbelønnede program “Øgendahl og de store forfattere”. Programmet sendes 18. september kl. 20.00, og store dele af programmet er optaget i Randers.
Mandag 23. september vil Cand. Mag i Nordisk sprog og litteratur Inger Nygaard Kaad give en levende introduktion til Karin Michäelis’ spændende liv og forfatterskab.
Det er gratis at komme til foredraget, men man skal tilmelde sig på www.randersbib.dk eller på Randers Bibliotek.

Kommentarer