Jonas Kamper ny ambassadør for Selvhjælp Randers
Hos Selvhjælp Randers har man i længere tid arbejdet på synlighed og en af vores største ønsker var at finde en der kunne være vores ambassadør ud til lokalsamfundet og med et rigtig godt netværk.
Dog var vores første prioritering at finde en der selv kunne relatere til et eller flere af vores mange tilbud og som havde hjertet det rette sted.
Samtidig har Selvhjælp Randers arbejdet med at få nogle gode kontakter op og stå med vores lokale erhvervsliv. Og Selvhjælp Randers har fået nogle gode kontakter og sparring med lokale erhvervsfolk.
Derfor er det ved Selvhjælp Randers en stor glæde at Randers FC’s Jobakademi vil indgå i et partnerskab med Selvhjælp Randers, og den 30. august kunne vi ved Selvhjælp Randers offentliggøre Jonas Kamper fra Randers FC’s salgsafdeling (og tidligere fodboldspiller) som ambassadør for foreningen.
Ved Selvhjælp Randers mener man det bestemt var ventetiden værd. Og de er utrolig taknemlige og glade for at Jonas uden meget tøven sagde ja.
– Jonas har et stort netværk, og han kan være med til at løfte Selvhjælp Randers. Det betyder rigtig meget for os, at han vil stå inde for vores arbejde og repræsentere os udadtil, siger Selvhjælp Randers’ daglige leder Majbritt Bargsteen.
Selvhjælp Randers er en frivillig forening, hvis formål er at yde medmenneskelig støtte til borgere, der står i en vanskelig livssituation som skilsmisse, krise, sorg eller andre personlige problemer. De tilbyder borgerne i Randers en række forskellige gratis samtale- og gruppeforløb.
Og netop sorg er noget, Jonas Kamper har haft tæt ind på livet. Han mistede selv sin far i en alder af 21 år.
– Jeg oplevede at min familie, som jeg vil beskrive som en kernefamilie, blev splittet til atomer d. 4. september 2004. Min far blev slået ihjel i en trafikulykke på motorcykel, fortæller Jonas Kamper.
Jonas havde heldigvis familie, kæreste og venner omkring sig til at hjælpe ham med at bearbejde sorgen. Ved at dele sine tanker og følelser med sine nærmeste bevægede han sig tilbage til livet og lærte at leve med sorgen.
Det er dog ikke alle, der er lige så heldige som Jonas at have så stor støtte fra menneskene omkring dem.
– Jeg vil gerne hjælpe med at gøre ALLE opmærksomme på, at Selvhjælp Randers findes, og at man kan få hjælp til at komme videre. Selvhjælp Randers kan ikke fjerne smerten alene. Men de kan tilbyde forståelse, sympati og give redskaber, der kan hjælpe en på rette vej til livet igen, påpeger Jonas Kamper.
Og ifølge Majbritt Bargsteen er der virkelig behov for tilbuddet om den ekstra støtte, som projektet tilbyder. Majbritt startede i sin tid Selvhjælp Randers, fordi hun i arbejdet som socialpædagog opdagede et behov, som ikke blev dækket.
– Det er ikke alle, der har råd til terapi eller behandling, og det er heller ikke altid, det der skal til. Nogle gange så er det bare det at blive mødt af et andet menneske, som tager sig tid til at lytte, der kan gøre en kæmpe forskel, siger Majbritt Bargsteen.
Jonas kommer i nærmere fremtid til at deltage i flere af vores arrangementer.
I Efterårsferien, tirsdag den 15. oktober har vi i samarbejde med Randers FC og Jonas Kamper arrangeret at vores børnegrupper kan kommer ud til rundvisning med Jonas og møde spillerne. Vi glæder os rigtig meget og det gør børnene især.
Den 11. november har Selvhjælp Randers et foredrag med Christian Fuhlendorff og her vil Jonas også deltage. Det er fra kl.19 – 21 og alle er velkomne. Man kan se mere på vores Facebook, LinkedIn og hjemmeside for tilmelding.
Efter at have lært Jonas bedre at kende er vi ved Selvhjælp Randers slet ikke i tvivl om han er vores ambassadør. Med hans personlige erfaring med sorgen at miste sin far og hans gode hjerte er han en perfekt match til vores lille familie her ved Selvhjælp Randers siger Majbritt Bargsteen.
Kommentarer