Kultur og events

Kom til foredrag med Svend Brinkmann

Torsdag den 5. september vender randrusianeren hjem for at gæste Erhvervsakademi Dania med sit populære foredrag
Værdsæt alt det, du går glip af. Fyr din coach. Fokusér på det negative i dit liv. Slagkraftige citater er der mange af fra professor Svend Brinkmann.
Anti-guruen, der selv blev guru for bestseller-bøgerne ‘Stå fast’ og ‘Ståsteder’, kommer torsdag den 5. september kl. 19.00 til Erhvervsakademi Dania i Randers til et eksklusivt og unikt foredrag.
Det tager udgangspunkt i sin nye højaktuelle bøg ”Hvad er et menneske”, hvor han for første gang forsøger sig med en skønlitterær fortælling. Svend Brinkmann beskriver bogen som et forsøg på at samle brikkerne fra hans tidligere bøger til en bog om menneskets væsentlige træk.
Den populære professor har tidligere gæstet erhvervsakademiet tæt på Randers Storcenter til en komplet udsolgt aften, hvor han satte humoristisk perspektiv på vores hektiske stræben i livet.
Billetterne er få, overraskende billige og kan købes online via Erhvervsakademi Danias hjemmeside på https://eadania.safeticket.dk/brinkmann

Kommentarer