Af Jan Hagsholm,

Når danskerne går til kommunalvalg den 18. november 2025, kan det blive med dramatiske konsekvenser i det kommunalpolitiske landskab. Hvis ikke landspolitikken tager en uventet drejning, peger alt på et jordskredsvalg – med én stor vinder og en lang række tabere.

Det er især SF, der ser ud til at gå markant frem. Med årtiers erfaring i lokalpolitik og solide partiapparater i kommunerne, har SF tidligere vist, at partiet kan omsætte sin landspolitiske styrke direkte til lokal succes – og mere til.

Modsat står Liberal Alliance over for en svær opgave. Deres landspolitiske fremgang har været markant, men partiet har haft svært ved at overføre succesen til kommunalvalgene. I 2021 fik de 2,9 procent i målingerne, men blot 1,4 procent af stemmerne og repræsentation i kun fem kommuner.

Socialdemokratiet, som traditionelt har været den helt dominerende kraft i kommunerne, har også grund til bekymring. Hele ni socialdemokratiske borgmestre har allerede meldt ud, at de ikke genopstiller. Og i København blev overborgmesterkandidaten direkte udskiftet af Mette Frederiksen, hvilket vidner om uro og strategisk usikkerhed. Den nye spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, har selv kaldt opgaven “næsten umulig.”

Konservative og Venstre står også i en vanskelig situation. For selvom det i foråret er gået frem for begge partier, kan det ikke direkte overføres lokalt. En strategi for dem begge er, at de traditionelt kan mønstre mange kandidater i de enkelte kommuner og at de hver især har et bagland med markante og erfarne kræfter de lokale vælgerforeninger.

Partier som Enhedslisten og Radikale Venstre står holder landspolitisk status quo, og deres deres chancer ved kommunalvalget forværres af, at mindre partier ofte har svært ved at trænge igennem lokalt. Selvom spærregrænsen til Folketinget er på to procent, skal man typisk bruge tre til fem procent for at komme ind i en kommunalbestyrelse.

Dansk Folkeparti er lidt af en joker ved dette års kommunalvalg. Partiet er i foråret gået markant frem, ikke mindst hjulpet af markante udmeldinger fra partiets formand Morten Messerschmidt. Men lokalt skal partiet kæmpe mod Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Lars Bojes Borgernes Parti.

Men for Danmarksdemokraterne er udfordringerne de samme som for Liberal Alliance. Trods pæn opbakning på landsplan, er det svært at opbygge stærke lokale kandidatlister og partistrukturer på kort tid.

Alternativet er i en kategori, der ikke kan analyseres på lokalt, andet end, at det bliver meget svært for partiet. Ved KV21 fik Alternativet 0,7 procent af stemmerne landsdækkende – men endte kun med kommunalpolitikere i fire ud af 98 kommuner.

Moderaterne står måske med den største udfordring af dem alle. Med en rutchebanetur fra 9,3 procent ved seneste folketingsvalg til en måling på nu 3,3 procent, kan det ikke undgås at smitte af lokalt. Da partiet samtidig ikke har samme struktur som andre partier med lokale vælgerforeninger, kan det vise sig svært at finde nok opstillede i de enkelte kommuner.

Men: Fire måneder er lang tid i dansk politik. Og politiske vinde kan skifte. Alligevel tegner 2025 til at blive året, hvor det kommunalpolitiske landkort får nogle helt nye streger.