Nervøs mand kontaktet af politiet
En patrulje bemærkede onsdag kl. 20.49 en mand, der gik på Stemannsgade i Randers C og kiggede nervøst efter betjentene.
Det syntes betjentene virkede mistænkeligt, og de gik derfor hen til den 23-årige mand, der kun blev mere nervøs og svarede undvigende på betjentenes spørgsmål.
Betjentene sigtede manden for lov om euforiserende stoffer og fandt i forbindelse med visitationen af ham en bøtte med amfetaminrester, en digitalvægt og to knive placeret henholdsvis i den ene bukselomme og i en bæltetaske. Den 23-årige mand blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.
Betjentene tog herefter hjem til den 23-årige mand for at ransage på hans bopæl i Randers NØ. Her fandt de yderligere mængder amfetamin, der blev konfiskeret.
Kommentarer