Nordbyens hoptimister sprang ind i ferien
Børnene fra Jennumparkens fritidshjem i Randers havde en herlig hoppelandsoplevelse, inden de gik på efterårsferie.
Traditionen tro drog børnene fra fritidshjemmet til hoppeland i Dronningborghallen.
Denne aktivitet er fastlagt hvert år på skolernes motionsdag – først løb i skolen og derefter forvandles børnene til hoptimister.
De forskellige legemuligheder blev indtaget med gåpåmod og stor iver, og sveden sprang på panderne.
Men ligeså vigtigt på denne dag er det også, at smilebåndet får motion – og det kunne både ses og høres.
Kommentarer