Af Louise Rudolph
Midt i en corona- tid er alle pressede, og der er udfordringer med at få en hverdag til at køre.

Når man så har en søn, med diagnoser der ikke er hel alderssvarende, og som har brug for struktur og genkendelighed – ja, så volder den kommende tid hans mor mange bekymringer. Ikke i forhold til smitte – men
I 4 uger, har han været hjemme fra skole. Jeg har passet mit job som hjemmesygeplejerske i beredskabet i kommunen. Jeg har knoklet for alle jeres kære, samtidig med jeg har skabt struktur for ham hjemme. Fået storebror til at sørge for mad og hjælpe mv. Nu starter hans skole op igen – hurra for hverdag. Men hvordan bliver den? Ingen taxa til tiden som vi plejer. Måske ikke samme chauffør og helt andre rammer på skolen – og kan jeg nå på arbejde til tiden? Jeg kan ikke selv køre ham i skole, for der er ikke morgen sfo… og sådan er hverdagen heller ikke – i hans hoved. Hvor mange nedsmeltninger får han mon. ? Hvor mange søvnløse nætter kommer der….
Presset mor og stresset søn – det er min og mange andres hverdag den kommende tid. Vi står sammen – men hvis I møder mig og ligesindede og vi ser lidt slidte ud – så ved I hvorfor. Corona skal tages alvorlig. Men at være i beredskab og have udfordret barn er ikke en god kombination.