Kultur og events

Ordets Dag afholdes for 10. gang i Randers

Lørdag 2. november 2019 afholdes Ordets Dag med uddeling af årets Karin Michaëlis Pris til på Underværket.

For 10. gang kan litteraturglade borgere komme til ’Ordets Dag’ i Randers under temaet ’Pauline Worm & Kvindesagen’.
Traditionen tro danner Underværket rammen for ’Ordets Dag’, som afsluttes med uddeling af Karin Michaëlis Prisen til en af de lokale, nominerede forfattere.
Der er fri entré til arrangementet, og programmet er som følger:
Kl. 10.00 Velkomst og fællessang.
Kl. 10.10 Byrådsmedlem og formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Louise Høeg åbner den 10. ’Ordets Dag.
Kl. 10.30 Foredrag om kvindesagen ved Merete Ipsen, medstifter og tidligere leder ved Kvindemuseet.
Kl. 11.30 Bogsalg og snak med aktuelle forfattere, heriblandt de nominerede.
Kl. 12.00 Keld Sørensen holder oplæg om Pauline Worm.
Kl. 12.30 Frokostpause og bogsnak
Kl. 13.30 Præsentation af de nominerede og overrækkelse af Karin Michaëlis Prisen.
Kl. 15.00 Tak for i dag.
De nominerede er: Niels Roed med ’Der hænger en jakke i entréen.”, Sara Linderoth Bouche med ’Min mands elskerinde’, Randers Ungdomsskole – historier på spil med ’SMAC’. Svend Brinkmann ’Hvad er et menneske’.
Ordets Dag opstod i 2010 med ønsket om at udbrede kendskabet til Randers-fødte forfatter og kulturpersonlighed Karin Michaëlis. Ordets Dag samler nominerede forfattere til en dag, som tager afsæt i Karin Michaëlis’ liv og forfatterskab. www.orddag.dk
2018-vinderen af Karin Michaëlis Prisen var Niels-Birger Danielsen med de to første bind af ’Modstand’, udgivet på Politikens Forlag.

Kommentarer