Sparekassen Kronjylland advarer mod udspekuleret snyd
Toves telefon ringer. Det er en medarbejder fra banken. Men det kunne også have været fra politiet eller måske Microsoft. Medarbejderen er meget venlig og forklarer, at der er en trussel mod Toves netbank. Heldigvis kan han hjælpe, men det skal gå stærkt. Der er nemlig flere andre, der er ramt. Tove skal bare lige oplyse nogle koder til NemID. ”Er det nødvendigt?”, spørger hun forsigtigt. Medarbejderen forklarer, at det ser meget skidt ud, og hun risikerer at få alle sine konti spærret, hvis han ikke får problemet løst. Det vil hun ikke risikere, så hun oplyser straks sine koder og tager et billede af sit NemID nøglekort og sender. Som medarbejderen har oplyst hende, får hun også en sikkerhedskode tilsendt på SMS, som hun læser op for ham. Den venlige medarbejder får problemet løst. Det var pænt af ham, tænker Tove og er netop blevet et stort beløb fattigere i sin netbank.
– Det er desværre ikke bare en skræmmehistorie. Det er sådan det foregår, og lige nu tegner der sig en tendens til, at det særligt er ældre mennesker, der bliver ringet op. Svindlerne er meget overbevisende i deres historier, så flere ældre er på det seneste blevet snydt til at udlevere deres kode til NemID, hvorefter svindlerne har fået adgang til at flytte store pengebeløb fra de ældres konti, forklarer Jan Mågård, der er fagchef for kort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.
Pas på ”mormor-fraud”
– I Sparekassen Kronjylland har vi ligefrem døbt fænomenet ”mormor-fraud”. Det er et udtryk for, at de, der bliver udsat for snyd (på engelsk fraud), typisk er modne mennesker, der tror det bedste om deres medmennesker, selv når de bliver bedt om at udlevere koder. Det kunne eksempelvis være din mormor. Hun har måske heller ikke de store IT-kundskaber og lader derfor godtroende svindlerne hjælpe hende.
Derfor går de efter de ældre
– Den ældre person er typisk et lettere offer for svindlerne end den yngre, og det tror jeg, der er flere grunde til. De unge er digitalt indfødte og er vant til at navigere på de digitale platforme, de er fra barnsben blevet dunket i hovedet med risikoen for IT-svindel, og så tør de stille kritiske spørgsmål overfor autoriter, forklarer Jan Mågård.
Som bank eller sparekasse kan det være svært at advare de ældre om denne svindel over Facebook, mail og hjemmesider. Det er nemlig typisk ikke her, de ældre bruger deres tid. Jan Mågårds klare opfordring er derfor, at alle tager en snak med deres forældre eller bedsteforældre om ”mormor-fraud”:
– Vi må alle hjælpe de ældre, så de bliver klædt på til at gennemskue svindlerne og til at sige nej i telefonen eller simpelthen smække på. Det er en god anledning til lige at få ringet til sin mormor, opfordrer han.
Han tilføjer, at ingen kan vide sig sikker, og at alle uanset alder kan risikere at blive ramt af ”mormor-fraud”.
Gode råd:
•NemID er personligt. Du må aldrig udlevere NemID til andre
Du må aldrig udlevere adgangskode til Netbank eller Mobilbank til andre
•Din bank ringer aldrig for at få koder af dig til at hjælpe dig med et problem i Netbank
•Har du mistanke om, at andre har kendskab til dine koder eller NemID, skal du straks kontakte din bank og få dem spærret
•Vær altid opmærksom på falske mails og hjemmesider (tjek fx adressen)