Randers City forening fejrer 30 jubilæum med fest og flag i midtbyen
De formiddagsfriske kunne fredag få sig et gratis rundstykke på Houmeden, da Randers City forening kick-startede fejring af sit 30 års jubilæum som vare hele dagen og aftenen med i Randers midtby.
Dagen igennem vil der være aktiviteter både på gader og i medlemsbutikkerne, som markerer, at Randers er en levende shopping-by og at forretningslivet er aktive deltagere i foreningen.
På Østervold har Bilhuset Haldrup taget opstilling, hvor man kan se de nyeste biler, og på Rådhustorvet kan man få smagsprøver på Thor fra Thor lastbilen.
Klokken 17 er der dans i Torvegade, og her starter også Blæseorkestret Søndermarken med koncerter rundt i byen. Klokken 18 vil der være optog med Randers Pigegarde, og på Rådhustorvet er der koncert med Michael Hausted.
I Sct. Mortens Gade nr. 4 er der en udstilling om foreningen gennem 30 år, hvor man også kan se nogle af gamle aviseudklip og City aviser. Her er der åbent kl. 12-22.
Der er med andre ord lagt op til en festlig eftermiddag og aften i Randers midtby.
Kommentarer