Renovering af Lyshøj Mølle skrider frem
Arbejdet med den nye møllehat til Lyshøj Mølle skrider fremad, og nu er alle spær rejst, og de fleste mellemspær monteret. Efterfølgende skal hatten beklædes med lærketræ, hvorpå der skal svejses tagpap.
Det er seneste melding inden den nye møllehat kan monteres på toppen af mølle-tårnet.
Far det arbejdsomme mølleteam lyder det, at såfremt vejret arter sig på torsdage året ud, forventer de mølleflittige frivillige at være færdige med hatten omkring årsskiftet.
Herefter står mølle-tårnet for tur, hvor tandkransen og en del træværk skal udskiftes.
Kommentarer