Så er der snart forårsfest i Ommersyssehallen
Forårsfesten 2019 var fest og godt humør fra start til slut og det skyldes ikke mindst 80’s Inc. og Fifi Dong, der leverede musik i høj kvalitet til de feststemte gæster. Derfor er de samme bands hyret til Forårsfesten 2020 den 28. marts i Ommersysselhallen.
Så fik du ikke købt en billet sidste år, men har hørt hvor sjovt det var, er der nu mulighed for at opleve en fest med gang i den til musik leveret af de to bands, som er garant for høj kvalitet og fest i gaden.
Billetsalget er startet og det er muligt at erhverve sig en billet for 345,- kr. Ud over musikken får du en 3- retters festmenu. Dørene åbnes kl. 18.00 og spisningen starter kl. 19.00. Under spisning er der musik ved DJ Kjeld Dalsgaard, kendt fra Randers Ugens Oktober telt, så vi er varme og klar til dans når Fifi Dong går på kl. 22.00. Dørene åbnes ikke for flere gæster senere på aftenen.
Billetter kan købes på www.iffjorden.dk
Du kan blive opdateret med nyheder om festen ved at følge facebookgruppen Forårsfest i Ommersysselhallen. De 70 frivillige skaber rammerne for en god fest, men det er dig og dine venner, der skal få taget til at løfte sig i Ommersysselhallen. Støt op om lokalsamfundet og alle de frivillige, der gerne vil lave en fest for Øster Tørslev og opland. Hank op i naboen, vennerne og skyd foråret i gang med en fest i højt humør.
Kommentarer