Kultur og events

Sam Kelly i Turbinen

Onsdag den 4.9. byder Folkemusik i Randers velkommen til en aften med engelske Sam Kelly Trio.
Sam Kelly er en hurtigt blevet et af de mest efterspurgte engelske folknavne. Han er en utroligt iørefaldende ung sanger med en fantastisk stemme og et repertoire af velklingende sange.
Sam Kelly brød igennem i tv-programmet Britain’s Got Talent, men har siden etableret sig solidt på den engelske folkscene.
Hans sangstemme kombineret med energi, humør og spændende fortolkninger har gjort ham populær blandt publikum – ikke mindst på Tønder Festival, hvor han sammen med sit band The Lost Boys tog stikket rent hjem både i 2017 og 2018.
I Sam Kelly Trio har han selskab af to af de “fortabte drenge” – Jamie Francis (banjo) og Archie Churchill-Moss (harmonika). Trioformatet ligger rigtig godt til Sam, og det var der, han for alvor fik sit gennembrud.
Der er således basis for en spændende aften i Turbinen, hvor sæsonen fortsætter for Folkemusik i Randers 17.9. med Sharon Shannon Band.

Kommentarer