Lillian og Diana havde brug for hjælp til at håndtere psykiske udfordringer i deres liv men de vidste ikke hvor de skulle gå hen. Angsten for ikke at blive mødt der hvor de er i livet fyldte meget.
Lillian udtaler – Der er noget specielt ved det her sted, i det øjeblik jeg kom ind af døren, mærkede jeg straks hjertevarme og velkommenhed. Jeg kunne komme som mig og være med mig selv, med det indhold som jeg nu bar rundt på. Jeg behøvede ikke leve op til noget, hvilket var meget befriende. Angst har været og er en stor del af mit liv, så angsten for at gå til en forkert dør fyldte enormt meget. Jeg mødte en veninde der fortalte om selvhjælp Randers, og synes at jeg skulle give det et forsøg. Mit netværk er ikke stort så, jeg søgte efter noget netværk, og nogen at snakke med, da det ikke rigtigt er lykkedes for mig de andre steder jeg har gået. Det der med at kunne ringe til en veninde og snakke, manglede jeg meget. Det er lykkedes for mig nu igennem mit forløb hos Selvhjælp Randers, og at kunne dele tanker og erfaringer med nogen er så dejligt.
Det er blevet sådan at inviteres man til fødselsdag forventes det at man møder op glad og så sidder man den der facade på som om alt er godt. Det der med at ringe og komme forbi til en kop kaffe og en ostemad bliver for intimt for mange og der kommer den berøringsangst ind igen og det er da meget ærgerligt tilføjer Lillian.
Angsten blev vendt til, at jeg glædede mig hver gang jeg skulle til samtale.
Lillian fortæller – Det var flovt for mig i starten, at skulle gå til et andet menneske, for at snakke om de problemer jeg havde, for når jeg nu er oppe i alderen, burde jeg jo vide bedre. I stedet fik jeg sat fokus på, at uanset alder, så er vi jo alle nybegynder i nogen ting i livets gang. Jeg har søgt i mange år, og nu har jeg fundet Selvhjælp Randers… det er en kæmpe gave. Hver gang jeg skulle til en samtale hos selvhjælp Randers, har jeg kunne gå med oprejst pande, i stedet for at gå hele vejen der ned, med tårer i øjnene og være angst for, ikke at blive mødt, som den jeg er. Det er blevet noget at glæde sig til at komme der. Det skaber glæde, overskud og redskaber, at vi så kan bruge hinandens erfaringer gør kun det hele bedre. Det er sjældent, at man kommer igennem nåleøjet på sådan en god måde, som jeg har oplevet hos Selvhjælp Randers. Lillian tilføjer til sidst: Lykken er det at være i nuet, ikke i fortiden og ikke i fremtiden, det vil jeg leve efter resten af livet.
Der er en form for berøringsangst når det kommer til psykiske sygdomme
Diana fortæller – I mit forløb har det været rart at kunne sætte ord på tanker og følelser og finde ud af at jeg er god som jeg er. Det at blive mødt med så meget anerkendelse, omsorg og kærlighed har betydet alt for mig. En tro på at jeg er god som jeg er og det jeg føler er ok at føle, det gør at jeg er nået til en accept af at det er sådan det er. På den måde er det nemmere at arbejde med sig selv med de redskaber jeg får hos Selvhjælp Randers. For mig har det f.eks. været sådan at mødte jeg nogle bekendte på min vej som har spurgt mig ”hvordan går det” så har jeg oplevet at hvis jeg fortalte hvad jeg kæmper med psykisk i stedet for at sige at det hele går godt, så havde folk travlt med at skynde sig videre. Der er en form for berørings angst når det kommer til psykiske sygdomme. Jeg synes det skal være ok at være ked af det, ingen går vel rundt og er glade altid.
Jeg har mest gået til samtaler hos Selvhjælp Randers, og det har føltes som det at snakke med en god veninde. Jeg har ikke veninder, som jeg har følt sig tryg ved at være ærlig over for i forhold til det jeg kæmper med. Det kan man her. Folk der ikke har prøvet det, ved ikke hvordan det er, det skal man have prøvet på egen krop. Det hele skal se fin ud på facaden, det er ikke velset at have det psykisk dårligt. Jeg havde lidt angst første gang jeg skulle komme, men det forsvandt hurtigt og blev vendt til en glæde at skulle komme om tirsdagen.
Diana siger også – Det er Vigtigt at blive mødt hvor man er, tør at være sig selv og give slip og tør være det menneske som man er. Det er noget af det vigtige, jeg har fået ud af at gå i et forløb hos selvhjælp Randers. Vi har alle brug for den bekræftelse, at uanset hvad der er i rygsækken, så er du god som du er. Diana startede hos Selvhjælp Randers da hendes mor Lillian havde fået det anbefalet af en veninde og var blevet meget glad for forløbet.
Med mere åbenhed blandt mennesker kunne vi komme langt
Til slut tilføjer Lillian og Diana – mere åbenhed blandt mennesker til at tale om de menneskelige ting, der kan ske for os alle. F.eks. at bilen går i stå 2 km før man er fremme. Eller man får en fyreseddel på jobbet. Da skal man ikke holde på sin facade, men turde sige. Hvor hårdt, træls, irriterende det føltes i nuet og hvor ked af det man blev. Vi er mennesker af kød og blod, men selvom man føler livet godt og rart skal der være plads til at tale åbent om de bump, der kan komme på vejen. For får vi ikke talt åbent om det, ender det med at vi kører i samme rille i en stressverden og får det dårligere inden i. – Tabuer er til for at blive brudt og det er så vigtigt. Hvordan skal vore børn og unge mennesker kunne lære at udtrykke deres følelser, hvis de vokser op og aldrig oplever voksne/forældre der tør udtrykke deres følelser og tanker. Det er ok at føle vrede, angst, sorg, tristhed m.m. og det vigtigste er turde sige det højt” “Så det at tale om følelser, bliver en naturlig del af mennesket og livet. For følelser er et kompas, der guider os i livets færden.
Lillian og Diana vil anbefale alle der overvejer det, at komme afsted og giver dem de bedste anbefalinger. Gør det, tør det og kom afsted uden at tænke for meget over det. De tilføjer: vi kan ikke lade være med at sprede vores erfaringer om Selvhjælp Randers, det er jo en blomst i sig selv og de der roser skal da deles ud.
Lillian har haft en barsk opvækst men som også har gjort hende stærk.
Lisabeth Joronn Jensen som er frivillig hos Selvhjælp Randers fortæller: I mit samtaleforløb med Lillian har hun berettet om en barsk opvækst. Sammenfattende beskrev hun: jeg skulle opføre mig som en dreng – arbejde som en hest – og se ud som en pige. Lillian grinede og synes også hendes opvækst har gjort hende stærk. Problemerne har hun bearbejdet i årevis og hun er er kommet langt.
Majbritt Bargsteen der er daglig leder af Selvhjælp Randers siger – Det er vigtigt at vi møder mennesker der hvor de er i livet lige fra de træder ind af døren og gennem hele forløbet. Her er vi alle ligeværdige uanset om man er borger, leder, frivillig, praktikant eller psykisk sårbare børn, unge og voksne. Det er en af vores største værdier her hos Selvhjælp Randers. Vi skal have det godt indbyrdes for det smitter af på atmosfæren i rummet når borgeren træder ind og det er utroligt vigtigt for os.
Anne-Mette der arbejder på kontoret hos Selvhjælp Randers stod for at interviewe Lillian og Diana. Anne-Mette udtaler: Jeg tog mig god tid til at lytte, for Lillian og Diana havde meget på hjertet. Undervejs i interviewet bider jeg mærke i, hvor meget det betyder at blive taget godt imod, den første gang borgeren møder op. F.eks. at os der sidder på kontoret lige smiler og byder velkommen. Førstehåndsindtrykket betyder meget, det gør at man har lyst til at komme igen.
I dag er der mange mennesker både børn, unge og voksne der oplever stress, angst, skilsmisse eller andre ting der fylder i hverdagen. Nogle gange er det så slemt at det ligefrem hæmmer hverdagen og almindelige ting som at gå på arbejde, gå i skole, handle ind og udføre praktiske ting i hjemmet bliver helt uoverskueligt. Når mennesker er psykiske sårbare, bliver det tit til noget, vi ikke rigtig taler om. Det er nemmere for andre at forholde sig til et brækket ben end at sygdommen er psykisk.