Debatindlæg af: Mads Strange, Formand, Konservative Studerende, Københavns Universitet, politisk rådgiver, Liberal Alliance.

Med regeringens seneste skud på stammen af jantelovsorienteret uddannelsespolitik fortsætter socialdemokraternes angreb på det danske meritokrati med uformindsket styrke.

Statsministeren har nemlig bebudet, at hun ikke længere vil have uddannelser med en adgangskvotient på mere end ti, fordi hun gerne vil tage toppen af de unges karakterpres.

Men regeringens forslag er både uigennemtænkt og uretfærdigt, hvorfor udspillet får dumpekarakter herfra.

For det første kan Danmarks Evalueringsinstitut dokumentere, at jo dygtigere en elev er, desto mindre presset over karakterer er eleven.

Hvis man var interesseret i at fjerne det angivelige præstationspres, burde man derfor kigge på de fagligt svageste elever i stedet for at straffe de flittige elever, der har gjort sig umage nok til at få mere end ti i snit.

Men socialdemokraternes forslag sender også et signal om, at man ikke behøver at dygtiggøre sig, fordi det fjerner de flittige elevers incitament til at yde en ekstraordinær indsats.

Hvem har lyst til at gøre sig ekstra umage med lektielæsningen, hvis man alligevel bliver honoreret lige meget for at have fået et karaktergennemsnit på ti såvel som på 12?

Forslaget om at udskifte karaktersnit med kvote to og optagelsesprøver er også bekymrende, fordi tilfældighed og socialt ophav dermed kommer til at spille en større rolle i optagelsesprocessen, mens evner og arbejdsmoral træder i baggrunden.

I dag, hvor adgangsbilletten til uddannelser baseres på 30 enkeltstående karakterer, er det nemlig elevens indsats gennem tre år i mange forskellige fag og med adskillige eksamensformer, der i samspil udgør elevens snit.

Har eleven en dårlig dag til en enkelt eksamen? Så trækker det kun minimalt ned i det samlede gennemsnit. Er der et fag, som eleven har svært ved at greje? Så gør det ikke særlig meget, fordi man kan arbejde lidt hårdere i de andre fag.

Denne model er langt mere retfærdig, end hvis man reducerer elevernes uddannelsesmuligheder til deres præstation i én enkelt (eller blot få) optagelsesprøver. Og et større fokus på kvote to-ansøgninger gør det heller ikke bedre, da kvote to i praksis fungerer som en uddannelsesmæssig redningskrans til de dovne, men privilegerede elever.

Kvote to-ansøgninger erstatter nemlig håndgribelige og faglige kriterier med diffuse kommunikationsevner, hvilket kommer unge fra velstillede hjem til gode. Det er netop derfor, at forskning fra Danmarks Evalueringsinstitut også påviser, at kvote et er mere socialt retfærdigt end kvote to.

Med flere kvote to-ansøgninger vil elever, der har gjort sig umage i løbet af deres gymnasietid, skulle afgive deres plads på en uddannelse til elever, som har gjort sig mindre umage.

Det er både harmdirrende uretfærdigt overfor de flittige elever, men det er også en hæmsko for, at samfundet som helhed kan udnytte sit intellektuelle potentiale. Vores samfund har brug for talentet fra Danmarks næste Niels Bohr eller Thorvald Stauning uanset deres ophav.

Hvis man er dygtig og flittig, bør man have muligheden for at kravle op ad den sociale rangstige, også selvom man ikke er opvokset i et hjem, hvor der var fast abonnement på Weekendavisen og samtaler om verdenssituationen over middagsbordet.

Men når regeringens jantelovsmentalitet får de faglige kriterier til at forsvinde i et røgslør af diffuse kommunikationsevner og optagelsesprøver, svarer det til at sparke den meritokratiske rangstige væk under de flittige elever.