Strategi for udviklingen af Randers midtby vedtage
Efter fire ugers offentlig høring har Randers Byråd netop vedtaget den strategiske udviklingsplan for Randers midtby.
I løbet af 2018 og 2019 har Randers Kommune udviklet en strategisk plan for, hvordan Randers midtby kan udvikle sig. Planen er skabt med afsæt i ideer og ønsker til udviklingsprojekter, som løbende er sendt til forvaltningen og ikke mindst i dialog med en sparringsgruppe og gennem en åben konference om midtbyen.
Planforslaget kom i offentlig høring fra 8. oktober til 5. november, og der kom ikke høringssvar. Herefter er den strategiske udviklingsplan behandlet i økonomiudvalget og blev 9. december vedtaget af Randers Byråd.
Planen sætter retningen for udviklingen af midtbyen og har fire indsatsområder:
•Noget at komme efter
•Inviterende med grønne oaser
•Brug midtbyen – hele døgnet
•Midtbyen – også om 100 år.
Der er i forbindelse med budget for de kommende år afsat 2 mio. kr. årligt i både 2020 og 2021 til at støte det videre arbejde i midtbyen. Midlerne bliver disponeret i overensstemmelse med strategien og i dialog med midtbyens interessenter. Større anlægsmidler skal finansieres særskilt.
Kommentarer