Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom blandt børn og unge i Danmark. Derfor gør Sundhedsplejens undervisning i astmaproblematikker en stor forskel for forældre og daginstitutioner i Randers Kommune.

To sundhedsplejersker i Randers arbejder med at udfolde et stort potentiale for sundhedsfremme og forebyggelse af følgesygdomme i forbindelse med astmatisk bronkitis hos småbørn i Randers Kommune. Børn med astmatisk bronkitis indlægges for ofte, fordi deres astmatiske bronkitis er opdaget for sent eller ikke er velbehandlet. Samtidig ved man, at flere børn lever et liv med en uopdaget eller dårligt behandlet astmatisk bronkitis. Konsekvenserne kan være store; både for balancen i familielivet, men vigtigst for barnets udvikling fysisk, mentalt og socialt. Ofte kan årsagen findes i utilstrækkelig vejledning til forældrene og dem, der er omkring børnene i dagligdagen.
Tidlig opsporing giver optimal forebyggelse
Sundhedsplejerskerne Tanja Koch og Helle Lund har deres erfaring med arbejdet med børn med astmatisk bronkitis fra deres tidligere virke som børnesygeplejersker, før de blev uddannet sundhedsplejersker. De har derigennem set, hvordan disse børn bliver indlagt på grund af utilstrækkelig medicinsk behandling eller for sen opsporing af sygdommen. Netop derfor kender de potentialet for en vejledningsindsats til forældre og andre omsorgspersoner, der er omkring småbørn i dagligdagen, og det var her første fokus i denne indsats blev lagt:
– Faktisk får hvert 3. barn med astmatisk bronkitis senere stillet diagnosen astma, som er den kroniske udgave af sygdommen, som vil følge barnet formentligt resten af livet. Jo tidligere man opsporer astmatisk bronkitis og dermed begynder at behandle et barn for symptomerne, jo mindre er risikoen for, at barnets lungevæv beskadiges og sygdommen bliver kronisk. Derfor tog vi udgangspunkt i dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne i Randers Kommune og tilbød at komme ud og fortælle om blandt andet tidlig opsporing af sygdommen, skjulte symptomer hos børnene samt den medicinske behandling og forholdsregler ift. hygiejne – fortæller Tanja Koch, Sundhedsplejerske i Randers Kommune.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge fra 2016, tilbyder Tanja og Helle derfor Randers Kommunes dagtilbud et oplæg omkring astmatisk bronkitis, hvor man blandt andet får indsigt i, hvad der sker i luftvejene, hvordan man behandler barnet korrekt med medicinen, og hvornår barnets symptomer viser, at der skal gives medicin. Disse oplæg bliver naturligt suppleret med informationer omkring hygiejne og indeklima i daginstitutionerne og dermed muligheden for at bryde smittevejene, idet børn med astmatisk bronkitis ofte får opblussen i sygdommen i forbindelse med virusinfektioner.
Sundhedsplejerskebesøg fik brikker til at falde på plads
Sundhedsplejerskerne Tanja og Helle tilbyder også astma-hjemmebesøg hos familier med børn med astmatisk bronkitis og ønsker et styrket samarbejde til de praktiserende læger, som stiller diagnosen på disse børn og dermed naturligt oftest er dem, der først kommer i kontakt med familierne.
– Institutionerne, der har taget imod vores oplæg, er begejstrede og personalet sidder oftest tilbage med en oplevelse af, at de føler sig mere sikre i medicineringen af børnene. De opnår ny viden om optimale hygiejne- og indeklimaforhold i dagtilbuddet og de bliver klædt på til at indgå i en god og konstruktiv dialog med forældrene omkring barnets symptomer, den medicinske behandling og opfølgning hos egen læge. Det er til gavn for børnene med astmatisk bronkitis, men også for de andre børn i dagtilbuddet og medarbejderne selv – fortæller Helle Lund, Sundhedsplejerske i Randers Kommune.
En af de institutioner, som har taget imod tilbuddet er Helsted Børnehus, som er en integreret institution med 90 børn. Her deltog en af sundhedsplejerskerne ved et personalemøde, hvilket har resulteret i, at institutionen nu er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for hygiejne og medicingivning. For eksempel beder børnehuset om en lægeattest og behandlingsplan, som de kan følge.
– Vi lærte utroligt meget ved Tanjas [red. Sundhedsplejerskens] besøg. Når vi har haft børn med astmatisk bronkitis i vores institution, er det ofte forældrene, der i farten har fortalt, hvordan vi skal medicinere børnene med astmamedicinen, og den information har ikke altid været konkret nok. For eksempel har vi lært, at man ikke kan se hvornår en inhalator reelt set er brugt op, og derfor er jeg glad for, at vi nu har fået meget mere styr på, hvordan vi skal gribe situationen an. Jeg har allerede anbefalet andre institutioner i mit netværk at takke ja til at få en sundhedsplejerske på visit – fortæller Michael Andi Lystrup Nielsen, leder af Helsted Børnehus.
Også hjemmebesøgene hos en række børnefamilier har vist sig at være en succes. En af familierne, som har fået besøg af en sundhedsplejerske er familien Jervad, hvor datteren Anna har astmatisk bronkitis. Familien opdagede datterens sygdom, fordi hun hostede meget – især om natten, når hun sov. Derfor tog de til lægevagten og senere egen læge ad flere omgange, hvor de til sidst fik recept på den medicin, som Anna havde brug for.
– Vi oplevede det som værende meget forvirrende at få information og vejledning fra både lægevagt, egen læge og på apoteket, hvor vi hentede Annas inhalationsmaske. Derfor var vi også meget i tvivl om, hvorvidt vi gjorde det helt efter bogen, når vi behandlede hende. Efter vi har haft Tanja (red. Sundhedsplejersken) på besøg, er vi blevet langt mere trygge. Et hjemmebesøg giver sundhedsplejersken en forståelse for det liv og den hverdag, som vi har i vores familie, og ud fra det kunne hun give os nogle helt konkrete råd og retningslinjer, som vi nu følger. Vi har kunnet gå i dybden med nogle ting, som det ikke er muligt at nå ved fx en normal lægekonsultation – fortæller Therese Jervad, som er mor til Anna.
Og det er netop også, hvad sundhedsplejerskerne oplever, at forældrene får ud af disse hjemmebesøg:
– Når man får diagnosen astmatisk bronkitis ved egen læge eller vagtlægen ved vi, at forældrenes evne til at lytte og lagre alle informationerne fra lægen mindskes i det øjeblik de hører, at deres barn har fået en sygdom. De får informationer om, at de skal bruge masken de næste dage eller uger, men får ofte ikke aftalt en opfølgning med lægen til en vurdering af, om medicinen har haft den ønskede effekt, om den skal justeres eller hvor længe de egentlig skal fortsætte med dem. Derfor stopper nogle forældre brugen af medicinen tidligere, end hvad barnet egentligt har brug for – fortæller sundhedsplejerskerne.
I behandlingen af astmatisk bronkitis er der mange faktorer, der spiller ind. Eksempelvis hvordan skal barnet sidde, når medicinen gives, hvor ofte inhalationsmasken skal rengøres og hvordan indeklima og irritanter i hverdagen påvirker barnets symptomer. Astmatisk bronkitis kan blusse op ved dårligt og fugtigt indeklima, brug af levende lys og brændeovn eller passiv rygning, parfumestoffer og mados. Derfor vil astmasundhedsplejerskerne komme på hjemmebesøg og bidrage med supplerende informationer til forældrene, så børnene får de bedste betingelser for behandling af sygdommen.
– Vi skal hele tiden huske på, at børnene altid skal have de bedste betingelser for at blomstre og udvikle sig fysisk, psykisk og socialt og det kan et barn med astmatisk bronkitis i den grad blive udfordret på, hvis ikke det får den rette behandling og er omgivet af et sundt miljø – lige præcis derfor en denne astmaindsats så utrolig vigtig – fortæller sundhedsplejerskerne Helle Lund og Tanja Koch.
Astmaindsatsen i Sundhedsplejen er startet som et pilotprojekt, men vil på grund af de gode resultater fungere som en fast del af sundhedsplejens arbejde fra den 1. april. Der er fra politisk side bevilliget en permanent deltidsstilling til indsatsen.