Land og by

Tal om sorgen – ny sorggruppe starter i august

Sankt Peders kirke indbyder til efterårets sorggruppe. Tilbuddet henvender sig til alle, der har mistet en, de holdt af, og som føler behov for at tale om tabet.
Der kan være stor lindring i at udveksle erfaringer med andre, som også har mistet.
Sorg kan ikke gradbøjes, og et tab er altid så slemt, som det opleves. Alle deltagere får mulighed for at fortælle om deres egen sorg og lytte til de andres historier. Det, der fortælles i gruppen, bliver ikke fortalt videre, idet deltagerne lover hinanden tavshed. Møderne foregår i Sankt Peders hus og varer to timer. De, der har lyst, sluttet med en kort andagt i kirken med et lys, en bøn og en salme.
Gruppen mødes otte gange hen over efteråret og varetages af tidligere lærer Pia Vestergaard og oversætter Anette Broberg Knudsen.
Forløbet er gratis og begynder mandag den 26. august klokken 16-18, og herefter ligger møderne cirka hver anden uge frem til jul. Hvis man er interesseret, kan man henvende sig til Pia på tlf. 2928 3072 eller Anette på tlf. 2237 2769.

Kommentarer