Mangle ældre borgere oplever, at de ikke har nogen at snakke med. Det kan især føles ensomt i julen. Nu giver tiltaget Telefonvenner de ældre mulighed for at få en at snakke med – kender du en, som skal have en telefonven i julegave?
Tomrum i alderdommen er helt normalt
I Danmark føler 50.000 ældre over 65 år sig ensomme i en grad, der påvirker deres hverdag. Det kan der være flere grunde til. For eksempel kan man opleve et tomrum i forbindelse med at forlade arbejdsmarkedet, og andre mister deres partner ifm. sygdom. For mange ældre borgere sætter helbredsproblemer også en fysisk begrænsning for, hvor mange sociale sammenhænge, man engagerer sig i – enten fordi det er besværligt at komme frem, eller fordi det af den ene eller anden årsag er svært at deltage. På den måde kan en dårlig hofte, åndedrætsbesvær eller ringe hørelse for eksempel være udfordringer, som også får konsekvenser for ens sociale liv.
Når ældre mennesker bliver isolerede fra omverdenen, kan det have flere negative konsekvenser. Ensomhed kan blandt andet lede til depression. Desværre er ensomhed blandt ældre et usynligt problem, som ikke nemt opdages – blandt andet fordi det kan opleves som et tabu at fortælle andre om sin ensomhed.
Mød Inger Lise og Anita, der er telefonvenner
Anita Knudsen, der er pensionist i Randers, kender godt til det at mangle en at tale med. Eller i hvert fald endnu en, for hun har sin datter, som hun jævnligt taler i telefon med, men nogle gange kan det være rart at tale med en anden en lige sin datter. – Jeg har problemer med min vejrtrækning, så når det regner og blæser, er det svært for mig at komme ud i byen og møde andre mennesker. Derfor kan der godt gå mange dage, hvor jeg ikke har nogle at tale med – fortæller Anita Knudsen og fortsætter: “..men så er det jo godt, at jeg har fået Inger Lise som telefonven. Det er jeg meget glad for! Inger Lise ringer, når det passer ind i hendes program, og det er altid hende, der ringer til mig. Jeg kan ikke forstå, hvorfor der ikke er flere ældre, der får sig en telefonven, for jeg ved, at der er mange ensomme, og det er hverken pinligt eller farligt at tage røret og sige daw!.
Inger Lise Stewart, som er telefonven til Anita, søgte efter noget frivilligt arbejde, som passede til hende, og da hun har let ved at tale med folk, synes hun, at det var helt oplagt at blive telefonven: – Jeg synes ikke, at det er nogen stor ting at bruge 15 minutter af sin tid én gang om ugen, når jeg ved, hvor stor en forskel det gør for personen i den anden ende af røret. Vi snakker om vind og vejr, og så har Anita nogle gange nogle spændende historier fra sit liv, som hun deler med mig. Minutterne forsvinder hurtigt, når vi taler sammen!
I videoen herunder kan du høre Anita og Inge Lise fortælle mere om, hvordan det er at få sig en telefonven eller at blive telefonven til en ældre borger.