To færdselsuheld og narkokørsel i Randers mandag
Der har i det forgangne døgn, været flere overtrædelser af færdselsloven.
Mandag kl. 08.36 skete der et solouheld på Hovedvejen ved Dalagerlundvej i Fårup. En 43-årig kvindelig bilist var endt i grøften, men der skete umiddelbart kun materiel skade ved uheldet.
Mandag kl. 15.02 skete der et færdselsuheld på Oust Møllevej i Randers NV. En 62-årig kvindelig bilist kom kørende ad Hobrovej, da hun skulle svinge til højre ad Oust Møllevej. En 10-årig pige kom samtidig kørende på cykelstien, og der skete sammenstød, idet bilisten svingede til højre. Der skete umiddelbart kun materiel skade.
Mandag kl. 21.45 blev en 36-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Nyvangsvej i Randers C.
Kommentarer