To mænd anholdt – luskede rundt med koben
Et vagtselskab kontaktede natten til onsdag kl. 1.19 politiet, da de via et overvågningskamera så to mænd luske rundt med et koben på en ellers aflåst byggeplads på Æbleplantagen ved Merkurvej i Randers.
Byggepladsen har tidligere været udsat for tyveri, og en patrulje kørte hurtigt til stedet. Tæt på byggepladsen traf betjentene to forpustede og svedige mænd, som fortalte, at de skam bare var ude at spadsere en tur.
Da mændene, som er hhv. 29 og 31 år, svarede meget nøje til dem på overvågningen, blev de begge anholdt og sigtet for at bryde ind på byggepladsen.
Kommentarer