To thailandske kvinder anholdt på massageklinik i Randers
Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager anholdt tirsdag kl. 10.20 to kvinder på 42 og 21 år med thailandsk baggrund på en massageklinik i Randers C.
Begge blev pågrebet i at arbejde uden at have arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark. Derudover blev ejeren af massageklinikken, en 51-årig kvinde, sigtet for som arbejdsgiver at have beskæftiget de to personer.
De to anholdte er frihedsberøvet af politiet i 3×24 timer.
Begge personer er blevet interviewet af Socialstyrelsens Center Mod Mennskehandel, som skal vurdere om de kan have været udsat for menneskehandel.
Kvindernes ophold i Danmark vil blive forelagt Udlændingestyrelsens Udvisningsvagt, som vil vurdere, om der kan resolveres udvisning med indrejseforbud.
Kvinderne vil inden udløb af politiets frihedsberøvelse blive fremstillet i grundlovsforhør.
Kommentarer