112 og retsvæsen

Tre kvinder anholdt i det østjyske natteliv

Arkivfoto

Østjyllands Politi måtte natten til søndag anholde tre unge kvinder, som alle opførte sig aggressivt i bylivet.
Omkring kl. 4.00 bortviste en patrulje en 20-årig kvinde, som råbte og skreg af en dørmand på en beværtning i Storegade i Randers. Betjentene beordrede kvinden til at holde sig væk, men få minutter kom hun tilbage til stedet igen, og da patruljen meddelte, at de ville anholde hende, råbte hun, at de var nogle svin. Hun blev lagt i håndjern og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Under anholdelsen kom hendes 21-årige veninde hen til betjentene og forsøgte gentagne gange at blande sig. Hun ignorerede politiets anmodninger om at holde sig væk, og til sidst blev hun også anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Omkring samme tidspunkt blev en 27-årig kvinde anholdt i Odders natteliv og sigtet for at have slået og sparket to ansatte på et diskotek på Torvet.

Kommentarer