112 og retsvæsen

Vågen bilist fik standset narkopåvirket lastbilchauffør

Arkivfoto

En 25-årig mandlig lastbilchauffør blev onsdag kl. 22.12 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Nordjyske Motorvej i nordgående retning, ud for Fårup ved Randers.
En årvågen bilist kørte bag lastbilen på motorvejen, og havde observeret, at den slingrede kraftigt. Han tog derfor kontakt til politiet, og blev samtidig bag lastbilen for at holde øje med den.
En patrulje fra Østjyllands Politi kørte hurtigt til stedet, og fik bragt lastbilen til standsning. Den 25-årige testede positivt på en narkometertest og blev derfor taget med til yderligere blodprøver.

Kommentarer