Værd at vide om vinterdæk

I denne artikel i vores TEMA om bilen, kigger vi nærmere på vinterdæk. Nu da efteråret og vinteren snart står for døren, er det godt at vide hvad du bør sikre sig dig, for at både du, dine passagerer og bilen klarer sig godt gennem vinteren.
Det danske vejr er meget omskifteligt især om vinteren. Vejret kan skifte fra plusgrader til frost og sne i løbet af kort tid, derfor er det altid en god idé at køre med vinterdæk gennem hele vintersæsonen.
Vinterdæk men hvornår?
En god regel er at skifte til vinterdæk om efteråret omkring efterårsferien. I Danmark er der ikke krav om vinterdæk, men det er en god idé at skifte for bedre vejgreb og dermed højere sikkerhed.
Vinterdæk bremser bedre end sommerdæk med op til 2 gange i vinterføre. Dog har de lidt længere bremselængde på tør vej.
Hvad er vinterdæk?
Vinterdæk er fremstillet af en særlig gummiblanding, som gør at dækket forbliver blødere i kulde.
Det har et særligt dækmønster, som gør at det er rigtig godt til at dræne vand væk, hvilket reducerer risikoen for akvaplaning. Desuden giver dette, og de mange flere lameller end på sommerdæk, et langt bedre vejgreb og trækevne i sne.
Vinterdæk kan med fordel anvendes ved temperaturer under +7 grader.
Bred eller smal:
Førhen har det været kotume at vælge smallere vinterdæk, da dækket bedre kunne “skære” gennem sne og sjap, men det holder ikke helt længere, da der er sket en del indenfor udviklingen af vinterdæk. Man kan i dag benytte bredere dæk end tidligere.
Det giver dog mest mening at bruge dækstørrelser i samme størrelse som bilens standardmonterede dæk.
Har du en bil der blev leveret med 18-19 tommer dæk, er det stadig en god idé at gå lidt ned i størrelse. Men brug om muligt bilproducentens vejledning i bilens instruktionsbog.
M+S mærkning af dæk:
For at e t dæk betegnes som vinterdæk, skal det have mærkningen M+S (mud & snow), altså mudder og sne. Der skal altid være monteret 4 stk. ens M+S dæk på bilen, man må således ikke nøjes med at skifte et par dæk.
Er pigdæk tilladt?
I Danmark er det tilladt at køre med pigdæk fra 1. november til 15. april, men skal du til udlandet, så tjek de enkelte landes regler på området.
TPMS – automatisk dæktryk overvågning
Siden slut 2014 skal alle nye biler være udstyret med TPMS. Der er ikke krav om at systemet eftermonteres på biler af ældre dato. Køber du en bil der enten er ny eller fra efter 2014, så tjek at vinterdæk og sommer dæk er monteres med TPMS.
Her på avisen kan du finde både vinterdæk, dækmøntører og mekanikere til din bil. Har du ligeledes andre bildrømme, så se mere under vores sektion FIND FIRMA.
Kommentarer