Af: Jan Hagsholm
Ansv. Chefredaktør • Danmarks Netaviser

På sygehusene rundt om i landet venter patienter nu i flere år på behandling. Det viser en oversigt over ventetider på forskellige behandlingstyper, som analyseinstituttet Kaas & Mulvad har lavet for TV2.

Eksempelvis må patienter på Aarhus Universitetshospital vente op mod halvandet år på en operation for hjerterytmeforstyrrelser. Tidligere var ventiden på den operation fire uger.

Forklaringen på de lange ventetider er ifølge Danske Regioner en kombination af personalemangel, aflyste operationer under Corona og sygeplejerskestrejken. Det har skabt en behandlingspukkel, som personalet er nødt til at skubbe foran sig.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), erkender problemet, og siger:

– Jeg synes, at ventetiderne er for lange. Vores borgere venter desværre længere, end de skal. Derfor gør vi alt for at få nedbragt ventetiderne, siger Anders Kühnau.

Hvad Regionerne konkret vil gøre har han dog ikke noget svar på, men fortæller, at Regeringen og Danske Regioner har et fælles mål om at nedbringe de lange ventetider i sundhedssektoren inden årets udgang.

Ifølge Jane Heitmann (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, er det langt fra godt nok. Hun mener der skal handling til her og nu.

– Vi ønsker, der bliver tilført en milliard kroner til sundhedsvæsenet nu og her. Og de penge skal blandt andet gå til fastholdelse af personale. Jeg bliver bekymret, når jeg sidste uge i dagspressen kan læse, at elleve hundrede sygeplejesker er på vej til Norge. Det vil jo slå et ordentligt hul i en tid, hvor der i forvejen mangler sygeplejersker.

Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet, peger også på, at personalet på landets sygehuse er nedslidte, og det er grunden til at så mange sygeplejesker nu søger arbejde i Norge eller på privathospitaler.

– Vi har et sygehusvæsen og et sundhedsvæsen, hvor presset fra flere og flere ældre og flere og flere kronisk syge er større end kapaciteten. Og det kliniske sundhedspersonale, altså dem, der er i direkte patientkontakt, de er simpelthen ved at være nedslidte, fysisk, psykisk og moralsk. Og derfor glider de væk. De forsvinder simpelthen. De tager til Norge, til private og hospitaler, og det skal vi have stoppet.

Christian Gerdes, specialist i hjertesygdomme og ledende overlæge på Århus Universitetshospital mener der mangler politisk vilje og handling til at få at få løst problemerne. Han siger blandt andet:

– Det er nødvendigt med flere tiltag. Jeg plejer at sige: Der er jo ikke noget som tusindkronesedler til at tørre tårerne bort. Men i den her situation har det jo vist sig, at det ikke engang er nok. Og det til trods for at man har lavet ekstraordinære ordninger til pukkelafvikling og andre ting, hvilket faktisk er vældig godt betalt.

– Men personale er simpelthen blevet træt, og det er jo ærgerligt, fordi vi har nogle fantastisk dygtige sygeplejersker, og dygtigt personale i det hele taget. Men jeg tror bare, at man er nået til en situation, hvor folk simpelthen er trætte. Og man er nødt til fra politisk side at sende nogle signaler om, at man vil opnormere mængden af sygeplejersker på hospitalerne.

Jane Heitmann er helt på bølgelængde med overlægen fra Skejby.

– Jeg forstår virkelig godt, hvis personalet derude er slidte. Hver eneste dag går læger, sygeplejesker, social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper på arbejde og virkelig tager fra. Arbejdsbyrden er jo kke blevet mindre, blandt andet fordi der er kommet flere ældre til mere komplicerede behandlingsforløb til. Så jeg forstår godt, hvis personalet er trætte. Derfor har vi fra Venstres side opfordret regeringen til at indkalde til forhandlinger, så vi kan finde en løsning på det her. Og vi har et konkret forslag om et økonomisk løft på 1 milliard, blandt andet til fastholdelse af personale, men også til indkøb af udstyr, som kan lette personalets arbejde, siger Jan Heitmann og understreger:

– Der er brug for handling, og der er brug for, at vi gør noget nu. Det handler jo både om personale, som er slidte. Men det handler sådan set også om de tusindvis af patienter, som jo ikke har de samme muligheder for at leve et normalt fritidsliv, arbejdsliv og familieliv. Vi skal tilbage på sporet, så man kan stole på, at når vi i Danmark har en udredning og en behandlingsgaranti, der hedder 30 dage, så er det også det, man som patient i det danske sundhedsvæsen kan forvente, slutter Jane Heitmann.