200 mistænkte i landsdækkende politiaktion
Torsdag koordinerer National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) en stor landsdækkende politiaktion mod hvidvask. Flere end 200 personer er mistænkt, og flere er anholdt. Aktionen sker i samarbejde med landets politikredse.
Det skriver NSK på Twitter, som for nuværende ikke har flere oplysninger i sagen, men at flere informationer følger. NSK holder pressemøde om aktionen kl. 14.30.
Én anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.
En 23-årig mand er ved middagstid blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Glostrup. Han blev anholdt 06.50 i morges.
Han er sigtet for at stille sin konto til rådighed for kriminelle, der har ringet til borgere og udgivet sig for at være fra politiet. Gerningsmændene har angiveligt lokket ofrene til at overføre hundredtusindvis af kroner ved at fortælle dem, at deres konto var ved at blive hacket.
Kommentarer