Samfund

Andreas Mogensen landet sikkert efter halvt år i rummet

Danske Andreas Mogensen er sammen med sine tre astronautkolleger landet sikkert ud for kysten i Florida efter godt et halvt års ophold på rumstationen ISS.

Tirsdag formiddag kunne Nasa bekræfte “Dragon splashdown” med henvisning til at fartøjet, som hedder “Crew Dragon Endurance” var landet i havet.

Rumkapslen havde forinedne været på en 18 timers hjemrejse, efter den i går blev afkoblet fra Den Internationale Rumstation ISS.

Kort efter landingen var redningsfartøjer klar til at hente de fire astronauter og hjælpe dem ud af kapslen. Det er anden gang, Andreas Mogensen har været ombord på Den Internationale Rumstation.

Efter hjemkomsten venter der nu en længere genoptræning.

Sådan så det ud på NASA’s optagelser efter de fire faldskærme havde foldet sig ud under landingen.

Kommentarer