En længe ventet rapport fra Aarhus Universitet bringer ny viden, som skal bruges til at fastsætte højdekrav for transporter af smågrise. Samtidig dokumenterer forskerne, hvad Dyrenes Beskyttelse har sagt i årevis: at dyretransporter ikke lever op til de minimumsregler, der skal beskytte grise under transport.

Danske landmænd eksporterer hvert år over 14 millioner grise, hvoraf langt størstedelen er smågrise. Alligevel findes der ikke noget krav for, hvor meget luft grise af denne størrelse skal have over ryggen, når de sendes ned gennem Europa, og dermed har Danmark i snart to årtier manglet at omsætte EU-reglerne fra 2005 til specifikke højdekrav for den vægtklasse af grise, der eksporteres suverænt flest af herhjemme.

Dansk Folkeparti besluttede ellers i 2018 sammen med den daværende regering bestående af Venstre, det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i en politisk aftale om styrket kontrol med dyretransporter, at der også skulle fastsættes højdekrav for transport af grise under 40 kg, ligesom der findes ved transport af større grise. Men højdekravene er gang på gang blevet forhalet, blandt andet fordi der blev sat spørgsmålstegn ved højden af grisene.

”Det kan lyde helt utroligt, men man har ventet i årevis på at finde ud af, hvor høj en gris er. Nu har forskerne ved Aarhus Universitet på baggrund af deres undersøgelser lavet en formel, der viser sammenhængen mellem grises vægt og højde,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.

”I mellemtiden er der blevet eksporteret millioner af grise uden sikkerhed for opfyldelse af de regler, der skal sikre dyrene et absolut minimum af beskyttelse på de i forvejen lange og opslidende ture ned gennem Europa. Derfor er jeg virkelig glad for, at den sidste sten på vejen nu er fjernet for, at man kan fastsætte højdekrav, der også gælder de grise, som man eksporterer suverænt flest af. Det håber jeg vil betyde, at man i det mindste får sat en stopper for den utilstedelige praksis med at transportere grise i fem etager med kun ganske få centimeter luft over ryggen. Det kan man ganske enkelt ikke byde dyrene,” siger hun.

Et klart signal om at grisetransporter ikke lever op til reglerne

Forskerne ved Aarhus Universitet udførte en række målinger på transporter af grise i en vægtklasse, som er betydeligt mindre end dem, der eksporteres millioner af fra Danmark. Selv om grisene er meget mindre, og dermed har mere luft over ryggen end de større grise, så påpeger forskerne, at der kan være dyrevelfærdsmæssige udfordringer forbundet med transport af grise under de forhold, de undersøgte. Det kommer ikke bag på Dyrenes Beskyttelse, som i årevis har forsøgt at råbe politikerne op.

”Det mest overraskende ved forskernes resultat er, at selv om man undersøgte meget mindre grise, og lastbilerne aldrig forlod Danmark, så fandt man alligevel dyrevelfærdsproblemer i form af høje temperaturer, dårlig ilttilførsel og øget forekomst af sår og skader på dyrene efter transport. Det er ret indlysende, at forholdene må være endnu værre for de mange millioner større grise, der sendes ned gennem Europa, hvor der er langt højere temperaturer end herhjemme,” siger Ditte Erichsen.

I Dyrenes Beskyttelse håber man, at den nye forskning vil føre til lovgivning, der yder de mange danske eksportgrise en bedre beskyttelse, end tilfældet er i dag.

”Vi mener slet ikke, at transport af landbrugsdyr mere end otte timer burde være tilladt, da al forskning peger på, at så lange transporter har meget store velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene. Det er derfor også rigtig godt, at forskerne ved Aarhus Universitet har dokumenteret nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemer, som opstår, når man transporterer smågrise. Jeg håber, at vores politikere læser med, for det er i min optik tydeligt, at der er brug for politiske indgreb for at beskytte de mange millioner danske dyr, som det her vedrører,” siger Ditte Erichsen.

For høje temperaturer, høje CO2-koncentrationer og hudlæsioner

Lastbiler til transport af grise er inddelt i forskellige rum og etager til adskillelse af dyrene. Forskerne påviste, at rummets placering i lastbilens længderetning havde stor betydning for de klimatiske forhold i rummet, hvor man i de forreste rum målte høje kuldioxid-koncentrationer og temperaturer over 30°C. Lovgivningen siger ellers, at der til hver en tid under transporten skal kunne holdes en temperatur mellem 5-30°C. Forskerne fandt også øgede forekomster af hudlæsioner på grisene efter transporten.

”Nu har vi det sort på hvidt, at der er problemer med at overholde temperaturkravene under transport, og det endda selv om forsøget er udført i Danmark. I den virkelige verden bliver grisene kørt sydpå, hvor sommertemperaturerne er langt højere end herhjemme, og hvor problemet derfor må antages at være langt større. Grise kan ikke svede og lider ved høje temperaturer, og den øgede forekomst af sår og skader siger noget om aggressionsniveauet blandt dyrene. Under transport vil der typisk opstå slåskampe, hvis der er knap adgang til ressourcer som for eksempel vand, liggeplads og frisk luft,” siger Ditte Erichsen.

Uddrag fra undersøgelsen

• Forskerne konkluderer på baggrund af deres undersøgelser: ”En del af de fundne resultater tyder på, at der kan være dyrevelfærdsmæssige udfordringer forbundet med transport af svin under de givne forhold. Eksempler herpå er fundene af høje temperaturer og relativt høje koncentrationer af CO2 (primært i de forreste rum) og den øgede forekomst af hudlæsioner efter transporten. Reel fortolkning heraf i relation til dyrevelfærd kræver yderligere analyser af datasættet og i nogle tilfælde yderligere undersøgelser.”
• Forskerne dokumenterede, at den temperaturmåler, som lastbiler ifølge loven skal være udstyret med, undervurderede den indvendige temperatur i lastrummet formodentlig med op til mere end 20°C. Resultaterne viste, at chaufførerne med meget stor sandsynlighed ikke kendte de reelle temperaturer hos dyrene under kørslen. Ifølge forskerne betyder dette, at chaufførernes mulighed for at justere ventilationen efter forholdene på såvel varme som kolde dage begrænses betydeligt.
• Til trods for at alle målinger blev foretaget ved kørsel inden for Danmarks grænser, og temperaturen udenfor aldrig oversteg 26°C, så målte forskerne gentagne gange temperaturer inde i lastrummet over den fastsatte grænse på 30°C.
• Forskerne konkluderer, at på dage hvor udetemperaturen var høj, var lav etagehøjde formodentlig en betydende faktor for risikoen for temperaturer over 30°C (dog behæftet med usikkerhed pga. et begrænset antal dage og observationer, hvor dette forekom).
• Læs hele rapporten her